En klip tager tid. Det er levende væsner vi står med, så det er op til den enkelte hund hvor lang tid den har behov for. Der skal være plads til din hund kan få en pause og en tår vand imellem bad, føntørring og klip. Det tager tid at lave en pæn hund. Tiden afhænger også af hvordan din hund skal klippes/trimmes. Hvis de er en hvalp skal den have ekstra pauser og omsorg, da den skal lære det fra bunden af og med den bedste oplevelse i baggagen. Den skal klippes/trimmes resten af dens liv.
Grundet stress har vi hundene i 2-3 timer, så kan både vi og hundene nå at få pause i løbet af dagen. Derudover vil der være masser af tid til lidt ekstra kærlighed til de firbenede.
De små langhårede racer, såsom coton de tulear og shi tzu har nemt ved at blive filtret og kræver god pelspleje. Alle ønsker en smuk hund og jeg vil så vidt muligt opfylde dette. Dog hvis din hund er meget filtret kan det blive nødvendigt at lave en ”sommerklip” for at starte pelsen forfra og for ikke at gøre skade på huden. Er der mange filtre vil der blive lagt et filtergebyr oveni prisen.
Lider din hund af kløe har jeg specielshampoo til dette. Hvis din dyrlæge har ordineret shampoo, vasker jeg gerne din hund i dette. I bedes blot tage det med når i afleverer jeres hund. Jeg bruger økologisk hundeshampoo fra B&B.
Skulle uheldet være ude at din hund har lopper, vil i blive ringet op med det samme. Jeg vil derefter vaske den i loppeshampoo, så den ingen lopper har når den går fra salonen. Dette koster ekstra og er en nødvendighed så andre hunde i salonen ikke smittes. Salonen vil blive støvsuget og desinficeres med det samme. Imens din hund er under behandling er det en god ide at desinficere jeres hjem, ellers vil den få nye lopper når i kommer hjem igen. En anden god ting er at købe en loppepille fra dyrlægen. Den hedder Bravecto og er ikke særlig dyr. Ring til egen dyrlæge og hør nærmere.
Vi trimmer også alle ruhårede racer og går meget op i at det er det de skal, så længe deres pels er til det. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at klippe i stedet for (hvis din hund lider af hudproblemer, pelsen er for blød eller er blevet for gammel til at udholde trimningen). Hvis din hund har den rigtige ru pels gør det IKKE ondt på den. Pelsen er avlet til at blive trimmet (plukket).
Hvis uheldet skulle være ude, og der sker noget med din hund i min varetægt, kontaktes derved min dyrlæge Carsten i Ølstykke dyreklinik. Hvis det vurderes at det er noget der er sket i salonen vil det selvfølgelig være min forsikring der dækker. Kommer I hjem og vurderer der er sket noget som der ikke er blevet gjort opmærksom på ved afhentning, bedes I ringe til salonen som derefter vil kontakte Ølstykke dyreklinik. Dette er MEGET vigtigt hvis min forsikring skal gå ind og dække. Det er meget vigtigt I ringer hvis I mener det er sket her så vi kan hjælpe jer bedst muligt. Jeg forsøger selvfølgelig at sørge for der så vidt muligt ikke sker noget, men det er levende dyr vi står med.
Da det desværre kan skabe problemer i hundens ører at rense hårene op, bliver dette ikke gjort i salonen. Vi henviser derfor til egen dyrlæge.
Vi ordner IKKE katte i salonen.
Det kan forekomme at vi tager billeder af jeres søde hunde til vores Facebook eller Instagram. Hvis I IKKE er interesseret i dette bedes I informere om det når I aflevere jeres hunde.